OM OS

En ”lejlighed” til at nyde livet

Vi er bosiddende i Nykøbing Mors, og her har vi boet altid. Vi har været gift i 47 år og har 3 nu voksne børn + 4 børnebørn. Vi er i vores lejlighed i Tyrkiet 3 til 4 gange årligt, og glæden ved disse besøg er vokset efterhånden, som vi er blevet mere kendt med området og fået mod på at udforske landet på egen hånd. Vores lejlighed i Tyrkiet er blevet en del af vores liv - en del vi meget nødigt vil undvære. Desuden er vore børn og ikke mindst vores børnebørn meget glade for muligheden for dejlige ophold i Side - et meget smukt område med en meget børnevenlig strand, et dejligt klima, friske billige råvarer, masser af muligheder for at gå ud og spise til særdeles rimelige priser og ikke mindst en meget venlig og hjælpsom befolkning.

Tyrkiet Agenten arbejder sammen med Tyrkia Invest i Side. Vi kom til Side for 15 år siden for at købe en lejlighed. Vi mødte adskillige mæglere, som vi absolut ikke havde tillid til. Heldigvis – da vi var ved at opgive at få en lejlighed - mødte vi ægteparret Ingunn og Baran Can – ejere af Tyrkia Invest. I gennem dem købte vi vores første lejlighed – vi har byttet os til den lejlighed vi har nu – og vi indledte et dejligt samarbejde, der stadig består.

Ingunn og Baran Can er et norsk/ tyrkisk par, der har boet i Side i 21 år, og derfor både har et utroligt stort netværk i området, og også forstår vores skandinaviske sindelag. Både Ingunn og Baran Can taler skandinavisk, da de begge to er uddannet på universitetet i Bergen. Desuden taler de begge to flydende tyrkisk og engelsk. Det er et par meget tiltalende og reelle mennesker, som kun sælger den kvalitet, de kan stå inde for.

Deres mål er sammen med os at sørge for I kan føle Jer trygge gennem hele købsprocessen. Det at skulle købe eller sælge en bolig kan være en stressende affære, og det bliver ikke mindre stressende når det foregår i udlandet. Vort job bliver sammen med vores samarbejdspartnere at følge op på processen i kundens navn og give den nødvendige information og sikre kundens interesse gennem hele processen.

Vores samarbejdspartnere har opbygget et servicesystem for at hjælpe med at tage vare på boligen, når I ikke selv er til stede, hjælp til at tilrettelægge ferier, hjælp til udlejning af boligen og tolketjeneste på offentlige kontorer og meget mere. Alt dette er med til, at man ikke bare får en ny bolig i et andet land, men at man også får en masse positive oplevelser.

Vi anbefaler at tage på ferie i området, og i løbet af denne ferie står vi gerne til rådighed, så hver familie bliver guidet gennem de mange tilbud, området byder på. Vi vil gerne være behjælpelige med at arrangere besigtigelsesrejser

Det er ikke forbundet med udgifter for køber at tage kontakt gennem os. Vi vil hjælpe med at finde den rigtige bolig det rigtige sted til den rigtige pris.

Kontakt os og vi vil formidle kontakten og hjælpe Jer igennem hele processen, og det koster Jer ikke ekstra. Er vi ikke selv i området, når I ønsker at kigge på bolig, overtager enten Baran eller Ingunn.